Melissa 240-006 User Manual

Page of 18
2
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse 
denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vi anbefaler dig desuden at 
gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden 
om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
•  Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
•  Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig 
for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under 
Garantibestemmelser).
•  Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
•  Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke 
anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
•  Apparatet, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
•  Rør aldrig ved apparatet, ledningen eller stikkontakten med våde eller fugtige 
hænder.
•  Forlad ikke apparatet, når det er tændt. 
•  Børn skal være under opsyn, når apparatet er i brug.
•  Hold ledningen og apparatet væk fra varmekilder, varme genstande og åben ild.
•  Sluk apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten, når det ikke er i brug, og før 
du skifter støvpose samt rengør eller udskifter filtrene.
o  Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag 
fat om selve stikket. 
o  Tag fat om stikket ved oprulning af ledningen, så stikket ikke slår ind mod 
apparatet.
•  Brug aldrig apparatet uden udblæsningsfilter, motorfilterpose og støvpose 
monteret.
•  Brug kun tilbehør, der er fremstillet eller anbefalet af producenten.
•  Benyt ikke apparatet på våde overflader.
•  Vær særligt forsigtig ved støvsugning af trapper på grund af risikoen for at falde.
•  Støvsug ikke tændstikker, varm aske, cigaretskod, hårde og skarpe genstande, 
våde eller fugtige emner, brændbare materialer (benzin, opløsningsmidler e.l.) 
eller dampe fra disse.
•  Brug ikke apparatet til at støvsuge fint byggestøv – f.eks. støv fra gipsplader, 
murstøv og lignende.
•  Apparatets indsugning og udblæsning må ikke tildækkes.
•  Sørg for at holde beklædning, hår og kropsdele på afstand af apparatets 
indsugning og bevægelige dele.
•  Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke 
apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet 
beskadiget på anden måde. 
•  Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og 
om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at 
få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv.
•  Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under 
garantien.
OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1.  Slange
2.  Håndtag
3.  Luftspjæld
4.  Udløserknap til udblæsningsfilter
5.  Udblæsningshul
6.  Rum til motorfilterpose og støvpose
7.  Bærehåndtag
8.  Motorfilterpose
9.  Udblæsningsfilter
10. Filterpude
11. Strømledning med stik
12. Bæresele med bælte
13. Skulderremme
14. Fugemundstykker
15. Lille børstemundstykke
16. Udblæsningstilslutning
17. Gulvmundstykke
18. Dyrehårsmundstykke
19. Støvpose
20. Støvposeholder
21. Låg
22. Låsetapper
23. Slangetilslutning
24. Monteringshuller
25. Tænd/sluk-knap
KLARGØRING AF APPARATET
Før apparatet kan tages på ryggen, skal du montere skulderremmene (13) 
og bæreselen (12) med bæltet. Følg nedenstående anvisninger, og se på 
illustrationerne, hvordan stropperne skal føres. Vær omhyggelig med at føre 
stropperne så fladt og naturligt som muligt, så de ikke drejer rundt om sig selv, snor 
sig eller slår knuder.
Montering af skulderremme
1.  Stil apparatet lodret med bærehåndtaget (7) og monteringshullerne (24) vendt 
ind mod dig selv.
2.  Sørg for, at skulderremmene vender rigtigt:
            a.  Vend skulderremmene med de lange stropper opad og spænderne 
            nedad. 
            b.  Spænderne skal vende ind mod dig selv (væk fra apparatet).
            c.  Når skulderremmene holdes op mod apparatet, lige under       
            bærehåndtaget, skal enden af den højre skulderrem naturligt bue ud
            imod højre side, og enden af den venstre skulderrem skal naturligt bue ud           
            imod apparatets venstre side.
3.  Montér hver skulderrem således:
           a.  Før den lange strop i toppen af 
           skulderremmen væk fra dig selv  
           gennem     
           det nederste af de flade  
           monteringshuller, der er placeret lige 
           under bærehåndtaget.
           b.  Træk stroppen tilbage mod dig selv 
           gennem det øverste monteringshul.
           c.  Før stroppen op gennem den bageste   
           (øverste) sprække i spændet.
           d.  Før stroppen ned gennem den 
           forreste (nederste) sprække i spændet.
           e.  Stram til.
Montering af bæresele med bælte
1.  Stil apparatet lodret med bærehåndtaget vendt ind mod dig selv og med 
skulderremmene monteret (se ovenfor).
2.  Læg bæreselen fladt foran apparatet med stropper og spænder vendt opad.
3.  Sørg for, at siden med bæltet og de fire lange stropper vender ind mod apparatet 
(altså væk fra dig selv).
4.  Montér hver af de to lange stropper således:
           a.  Før stroppen væk fra dig selv gennem 
           det nederste, skrå monteringshul.
           b.  Før stroppen op gennem den 
           midterste sprække i spændet i bunden af 
           skulderremmen.
           c.  Før stroppen ned gennem den   
           forreste (nederste) sprække i spændet.
           d.  Stram let til, men ikke for meget, da det  
           så bliver sværere at tage apparatet  
           på ryggen.
5.  BEMÆRK! Du skal nu være opmærksom på, at skulderremmene ikke kommer 
i vejen, når du monterer de øvrige stropper. Du kan f.eks. krænge dem bagover 
(væk fra dig selv), så du frit kan montere de øvrige, uden at skulderremmene 
bindes fast bag ved bæltet.
6.  Montér hver af de to korte stropper, der sidder midt på bæreselen (ud for 
bæltet), således:
           a.  Før stroppen væk fra dig selv gennem     
           det inderste af de to lodrette 
           monteringshuller.
           b.  Træk stroppen tilbage mod dig selv 
           gennem det yderste af de to lodrette 
           monteringshuller.
           c.  Før stroppen op gennem den forreste 
           sprække i spændet på bæreselen     
           (lige under den buede kant).
           d.  Før stroppen ned gennem den bageste 
           sprække i spændet på bæreselen.
           e.  Stram stroppen så meget som muligt.
7.  Før de to velcro-stropper øverst på bæreselen ind mellem den sorte plastplade 
og selve apparatet. Sørg for, at de kommer til at ligge helt fladt oven på 
hinanden, og klem dem sammen, så bæreselen holdes på plads mod apparatet. 
Dette kan kræve lidt fingerfærdighed, men med helt flad hånd kan det godt lade 
sig gøre.
Montering af udblæsningsfilter
•  Placer filterpuden (10) i udblæsningsfilteret (9), så de små kroge på indersiden af 
i udblæsningsfilteret passer ind i hullerne i filterpuden og holder den på plads.
•  Sæt udblæsningsfilteret ned i udblæsningshullet (5) så de små tapper i bunden 
af udblæsningsfilteret passer ned i de to huller i kanten langs bunden af  selve 
udblæsningshullet. 
•  Tryk udblæsningsfilteret på plads, så tappen i toppen af udblæsningsfilteret 
glider ind under udløserknappen (4) med et klik.
Motorfilterpose, støvpose og låg
•  Åbn låget (21) ved at trykke ind på de to låsetapper (22) på apparatets sider og 
trække opad.
•  Kontrollér, om motorfilterposen (8) er monteret korrekt (se afsnittet Udskiftning af 
støvpose nedenfor).
•  Kontrollér, om støvposen (19) er monteret korrekt i støvposeholderen (20) (se 
afsnittet Udskiftning af støvpose nedenfor).
DK