Brother HL-2600CN User Guide

Page of 168
KAPITEL 9 KONFIGURERING AF LAT-NETVÆRK
9-10
Bemærkninger til konfigurering med DECprint
Supervisor
Hvis du bruger Brother printernetkortet sammen med programmet DECprint Supervisor, skal du
have installeret funktionen DCPS-Open for at understøtte Brother-printere (du skal eventuelt også
ændre DCPS-enhedens kontrolmoduler og køopsætning, så programmet kan håndtere "ukendte"
printere). Da directional kommunikationer er nødvendige i forbindelse med DCPS, må du ikke bruge
kommandoen SET SERVICE RECEIVE.
Betjening af printernetkortet i ULTRIX ligner konceptet, der bruges til VMS, idet du skal oprette en
LAT-programport og associere en printerkø til denne port (bemærk, at ULTRIX eventuelt kan
konfigureres med TCP/IP som beskrevet i kapitel 2). Denne procedure kræver system manager-
rettigheder. Fremgangsmåden beskrives i de følgende afsnit.
1.  Kontroller, at LAT fungerer. Dette kan gøres med en LAT-kompatibel terminalserver. Når
du indtaster kommandoen SHOW NODE eller SHOW SERVICE, får du vist navnet på din
ULTRIX-vært. Hvis du ikke har en terminalserver, skal du indtaste følgende kommando:
lcp -c
Denne kommando viser LAT-trafikken på netværket. Du bør kunne se, at der bliver overført nogle
rammer, da din ULTRIX-computer med jævne mellemrum udsender meddelelser over netværket.
Hvis LAT ikke fungerer, skal du undersøge dine kabler og din netværkkonfiguration. Hvis LAT
stadig ikke fungerer, bliver du eventuelt nødt til at installere LAT på systemet. Denne installation er
rimelig kompliceret og kræver en ombygning af kernen. Se også dokumentationen til ULTRIX, hvis
du vil vide, hvordan du foretager denne procedure.
2.  Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du oprette nogle LAT-enheder. Dette gøres ved først
at ændre dit standardbibliotek til /dev og derefter bruge kommandoen MAKEDEV for at
oprette 16 LAT-enheder:
cd /dev
MAKEDEV lta0
Dette opretter 16 enheder med fortløbende numre. Hvis du ikke tidligere har oprettet
terminalenheder, oprettes der f.eks. tty00 til tty15. Hvis du vil oprette yderligere 16 enheder, skal du
indtaste:
MAKEDEV lta1