Brother HL-2600CN User Guide

Page of 168
KAPITEL 12 KONFIGURERING AF BRADMIN
12-7
Konfigurere IP-adresse med ARP
Hvis du ikke kan bruge programmet BRAdmin, printerens frontpanel, og hvis dit netværk ikke har en
DHCP-server, kan du også bruge kommandoen ARP. ARP er den mest enkle måde, hvorpå du kan
konfigurere printernetkortets IP-adresse. Kommandoen ARP er tilgængelig i Windowssystemer, der
har installeret TCP/IP, men kan også bruges i UNIX-systemer. Hvis du vil bruge ARP, skal du
indtaste følgende kommando ved kommandoprompten:
arp -s ipaddress ethernetaddress
"ethernetaddress" er printernetkortets Ethernet-adresse (MAC-adresse), og "ipaddress" er
printernetkortets IP-adresse. For eksempel:
Windows-systemer
Hvis du bruger et Windows-system, skal du tilføje et kolon ":" mellem hvert ciffer i Ethernet-
adressen.
arp -s 192.189.207.2 00:80:77:31:01:07
UNIX-systemer
Ofte kræver UNIX, at du indsætter en bindestreg "-" mellem hvert ciffer i Ethernet-adressen.
arp -s 192.189.207.2 00-80-77-31-01-07
Hvis du vil bruge kommandoen arp –s, skal du skal være i samme Ethernet-segment (dvs. der må
ikke være en router mellem printernetkortet og operativsystemet).
Hvis der er en router, skal du eventuelt angive IP-adressen ved hjælp af BOOTP eller de andre
metoder, der beskrives i dette kapitel.
Hvis din systemadministrator har konfigureret systemet til at levere IP-adresser ved hjælp af
BOOTP, DHCP eller RARP, kan dit Brother printernetkort modtage IP-adressen fra disse
allokeringssystemer, og du behøver derfor ikke bruge kommandoen ARP. Kommandoen ARP virker
kun en enkelt gang. Bemærk venligst, at du kun kan bruge kommandoen ARP en enkelt gang. Har du
konfigureret IP-adressen for et Brother printernetkort med ARP-kommandoen, kan du ikke igen
bruge denne kommando til at ændre adressen. Hvis du alligevel forsøger, vil printernetkortet
ignorere dette. Hvis du vil ændre IP-adressen igen, skal du bruge en Webbrowser, TELNET (brug
kommandoen SET IP ADDRESS), printerens frontpanel (hvis du har et LCD-display) eller nulstille
til fabriksindstillingerne (du får derefter mulighed for at bruge kommandoen ARP igen).
Hvis du vil konfigurere printernetkortet og kontrollere forbindelsen, skal du indtaste kommandoen
ping ipaddress. "ipaddress" er printernetkortets IP-adresse. For eksempel: ping 192.189.207.2.