Brother MFC-J6535DW(XL) User Guide

Page of 822
Auto
Bruges til alle typer dokumenter. Denne tilstand vælger automatisk en passende farvedybde til
dokumentet.
Sort/hvid
Bruges til tekst eller stregtegninger.
Grå (fejlspredning)
Bruges til fotografier eller grafik. (Error Diffusion/Fejldiffusering er en metoden til at fremstille simulerede
grå billeder ved hjælp af ægte grå punkter. Sorte punkter anbringes i et bestemt mønster for at opnå en
grå fremtoning.)
Ægte Grå
Bruges til fotografier eller grafik. Denne funktion er mere præcis, fordi den anvender op til 256 gråtoner.
24bit Farve
Giver et billede med den mest præcise farve gengivelse. I denne tilstand bruges op til 16,8 millioner
farver til at scanne billedet, men den kræver mest hukommelse og har den længste overførselstid.
Dokumentstørrelse
Vælg den nøjagtige dokumentstørrelse på rullelisten Dokumentstørrelse.
Hvis du vælger indstillingen 1 til 2 (A4), deles det scannede billede i to A5-dokumenter.
Lysstyrke
Indstil Lysstyrke-niveauet ved at trække skyderen til højre eller venstre for at gøre billedet lysere eller
mørkere. Hvis det scannede billede er for lyst, skal du indstille et lavere niveau for lysstyrken og scanne
dokumentet igen. Hvis billedet er for mørkt, skal du indstille et højere niveau for lysstyrken og scanne
dokumentet igen. Du kan også indtaste en værdi i feltet til indstilling af Lysstyrke-niveauet.
Kontrast
Du kan øge eller reducere niveauet for Kontrast ved at flytte skyderen til højre eller venstre. En forøgelse
fremhæver de mørke og lyse områder i billedet, mens en reduktion viser flere detaljer i grå områder. Du kan
også indtaste en værdi i feltet for at indstille niveauet for Kontrast.
Fortløbende scanning
Vælg denne indstilling for at scanne flere sider. Efter en side er scannet, kan du vælge enten at fortsætte med
at scanne eller at afslutte.
2-sidet scanning
Markér dette afkrydsningsfelt for at scanne begge sider af dokumentet. Når du bruger den automatiske
funktion til 2-sidet scanning, skal du vælge indstillingen Langsidet indbinding eller Kortsidet indbinding
afhængigt af originalens layout for at sikre, at den oprettede datafil ser rigtig ud. (Kun tilgængelig for visse
modeller)
Auto beskæring
Scanning af flere dokumenter placeret på scannerglaspladen. Maskinen scanner hvert dokument og opretter
separate filer eller en enkelt fil med flere sider.
Id-kortscan
Markér dette afkrydsningsfelt for at scanne begge sider af et ID-kort på én side.
Avancerede indstillinger
Konfigurer avancerede indstillinger ved at klikke på knappen Avancerede indstillinger i dialogboksen
Scanningsindstillinger.
Fjern gennemskin / mønster
-
Fjern baggrundsfarve
Fjern dokumenters basisfarve for at gøre de scannede data lettere at læse.
Roter billede
Roter det scannede billede.
216