Samsung SCX-4828FN User Manual

Page of 134
Ordliste_81
Ethernet
Ethernet er en rammebaseret computernetværksteknologi til LAN-netværk 
(Local Area Network). Den fastlægger ledningsføring og signaler på det 
fysiske lag samt rammeformater og protokoller på MAC-laget (Media 
Access Control Layer) og dataforbindelseslaget (Data Link Layer) i OSI-
modellen. Ethernet er for det meste standardiseret som IEEE 802.3. Det 
er blevet den mest udbredte LAN-teknologi siden 1990’erne og til i dag.
EtherTalk
En samling af protokoller, der er udviklet af Apple Computer til 
computernetværk. Den var medtaget i den oprindelige Macintosh (1984) 
og er nu forladt af Apple til fordel for TCP/IP-netværk. 
FDI
FDI (Foreign Device Interface) er et kort, der er installeret inden i maskinen, 
så det er muligt at anvende enheder fra tredjepart, f.eks. en møntbetjent 
enhed eller en kortlæser. Med disse enheder kan maskinen bruges som 
udskriftstjeneste mod betaling.
Fikseringsenhed 
Den del af en laserprinter, der smelter toneren på udskriftsmediet. Den 
består af en varm rulle og en backup-rulle. Når toneren er overført til 
papiret, bruger fikseringsenheden varme og tryk til at sikre, at toneren 
bliver på papiret permanent. Det er årsagen til, at papiret er varmt, når 
det kommer ud af en laserprinter.
FTP
FTP (File Transfer Protocol) er en almindelig brugt protokol til udveksling 
af filer over alle netværk, der understøtter TCP/IP-protokollen (f.eks. 
internettet eller et intranet).
Gateway
En forbindelse mellem computernetværk eller mellem et computernetværk 
og en telefonlinje. Den er særdeles populær, eftersom det er en computer 
eller et netværk, der giver adgang til andre computere eller netværk.
Gråtoner
Toner af gråt, der repræsenterer lyse og mørke dele af et billede, 
når farvebilleder konverteres til gråtoner. Farverne repræsenteres 
af de forskellige toner af gråt.
Halvtone
En billedtype, der simulerer gråtoner ved at variere antallet af punkter. 
Områder med megen farve består af et stort antal punkter, mens lysere 
områder består af et mindre antal punkter.
Harddisk
Harddisk, der normalt kaldes et diskdrev eller en harddisk, er en permanent 
lagerenhed, der lagrer digitalt kodede data på hurtigt roterende plader med 
magnetiske overflader.
IEEE
IEEE (Institute of Electrical and Electronics Engineers) er en international 
nonprofit, faglig organisation til udbredelse af teknologi med forbindelse 
til elektricitet.
IEEE 1284
Standarden for 1284-parallelporten blev udviklet af IEEE (Institute of 
Electrical and Electronics Engineers). Betegnelsen ”1284-B” refererer til 
en specifik konnektortype i enden af det parallelkabel, der sluttes til ydre 
enheder (f.eks. en printer). 
Intranet
Et privat netværk, der benytter internetprotokollerne, netværksforbindelser 
og muligvis det offentlige telekommunikationssystem til sikkert at dele 
en del af en organisations oplysninger eller drift med medarbejderne. 
Begrebet henviser undertiden kun til den mest synlige tjeneste, som 
er det interne websted.
IP-adresse
En IP-adresse (Internet Protocol-adresse) er et entydigt tal, som enheder 
benytter til at identificere og kommunikere med hinanden på et netværk 
ved hjælp af IP-standarden (Internet Protocol).
IPM
IPM (Images Per Minute) er en metode til måling af en printers hastighed. 
En IPM-hastighed viser, hvor mange enkeltsidede ark en printer kan 
producere i løbet af et minut.
IPP
IPP (Internet Printing Protocol) definerer en standardprotokol for udskrivning 
samt styring af udskriftsjob, mediestørrelser, opløsning osv. IPP kan 
bruges lokalt eller over internettet til hundredvis af printere og understøtter 
også adgangskontrol, godkendelse og kryptering, hvilket gør det til en meget 
mere omfattende og sikker udskrivningsløsning eller ældre løsninger.
IPX/SPX
IPX/SPX står for Internet Packet Exchange/Sequenced Packet Exchange. 
Det er en netværksprotokol, der bruger af Novell NetWare-
operativsystemerne. IPX og SPX sørger begge for forbindelsestjenester, 
der svarer til TCP/IP, hvor IPX-protokollen ligner IP, og SPX ligner TCP. 
IPX/SPX blev primært udviklet til lokale netværk (LAN), og det er en meget 
effektiv protokol til dette formål (typisk har den en bedre ydeevne end 
TCP/IP på et LAN).
ISO
International Organization for Standardization (ISO) er en international 
organisation for fastlæggelse af standarder, der er sammensat 
af repræsentanter fra de nationale standardiseringsorganisationer. 
Den udarbejder globale industrielle og kommercielle standarder.
ITU-T
ITU (International Telecommunication Union) er en international 
organisation, der er etableret for at standardisere og regulere den 
internationale radio- og telekommunikation. Dens hovedopgaver 
omfatter standardisering, allokering af radiospektrum og organisering 
af forbindelsesaftaler mellem forskellige lande for at tillade internationale 
telefonopkald. Et -T uden for ITU-T betyder telekommunikation.
ITU-T No. 1-ark
Et standardiseret testark, der er udgivet af ITU-T til faxtransmissioner 
af dokumenter.
JBIG
JBIG (Joint Bi-level Image Experts Group) er en standard for 
billedkomprimering uden tab af nøjagtighed eller kvalitet, der 
er beregnet til komprimering af binære billeder, specielt til faxe, 
men den kan også bruges til andre billeder.