Philips SNA6500/00 Manual De Usuario

Descargar
Página de 41
DK
21
Sikkerhed
Firewall
ADSL Wireless Base Station’s firewall undersøger pakker i applikationslaget,
opdaterer TCP- og UDP-sessionsoplysninger, herunder time-outs og antal aktive
sessioner, og giver mulighed for at registrere og forhindre visse typer
netværksangreb.
Netværksangreb, hvor adgang til en netværksenhed afvises, kaldes DoS-angreb
(Denial-of-Service). DoS-angreb er rettet mod enheder og netværk med forbindelse
til Internettet. Målet er ikke at stjæle oplysninger, men at deaktivere en enhed eller et
netværk, så brugerne ikke længere har adgang til netværksressourcerne.
ADSL Wireless Base Station’s firewall beskytter mod følgende DoS-angreb: IP
Spoofing, Land Attack, Ping of Death, IP med længde nul, Smurf Attack, UDP port
loopback, Snork Attack, TCP null scan og TCP SYN flooding.
Firewall’en påvirker ikke systemets ydelse væsentligt, så det anbefales at lade den
være aktiveret for at beskytte dit netværk. Vælg Enable (Aktiver), og klik på knappen
‘SAVE SETTINGS (GEM INDSTILLINGER)’ for at åbne undermenuerne i Firewall’en. 
Adgangskontrol
Adgangskontrol giver brugerne mulighed for at definere den udgående trafik, der er
tilladt eller ikke tilladt via WAN-interfacet. Standarden er at tillade al udgående trafik.
Sådan føjes en pc til filtreringstabellen:
1
Klik på ‘Add PC (Tilføj pc)’ på skærmbilledet Access Control (Adgangskontrol).
2
Definér de relevante indstillinger for klient-pc-tjenester.
3
Klik på ‘OK’, og klik derefter på ‘SAVE SETTINGS (GEM INDSTILLINGER)’ for at
gemme indstillingerne.
MAC-filter
ADSL Wireless Base Station kan også begrænse netværksadgangen på basis af MAC-
adressen. MAC Filtering Table (MAC-filtreringstabel) giver ADSL Wireless Base
Station mulighed for at indeholde op til 32 MAC-adresser, som ikke har adgang til
WAN-porten.
1
Klik på Ja for at aktivere eller Nej for at deaktivere denne funktion.
2
Angiv MAC-adressen på det angivne sted, og klik på ‘Save Settings (Gem
indstillinger)’ for at bekræfte.
URL-blokering
ADSL Wireless Base Station giver brugeren mulighed for at blokere adgangen til
websteder ved at angive en fuld URL-adresse eller blot et nøgleord. Denne funktion
kan anvendes til at beskytte børn mod at få adgang til voldelige eller pornografiske
websteder.
Du kan definere op til 30 websteder her.