Nilfisk-Advance America IVT 1000 CR H Manuel D’Utilisation

Page de 172
DK
1 - Indledning
Ansvaret for sikkerheden i arbejdet med maskinen 
ligger hos de personer, der arbejder med den hver dag.
Før du tager støvsugeren i brug, 
bør du altid læse brugervejledningen og have 
den ved hånden.
Dette symbol bruges til at markere 
sikkerhedsvejledningen, der skal overholdes for 
at undgå personskader.
VIGTIG BEMÆRKNING! 
Brugsanvisningen har til formål at informere om vigtige 
sikkerhedsmæssige forhold og sikre, at maskinen altid 
fungerer optimalt.
Alle, der skal bruge maskinen, skal have læst 
brugsanvisningen, før de tænder for maskinen.
Opbevar brugsanvisningen i nærheden af maskinen, så 
du altid har den ved hånden, hvis du skulle få brug for 
den. Beskyt den desuden mod fugt og direkte sollys.
Brugsanvisningen afspejler maskinens tekniske 
udformning på købstidspunkt og tager derfor ikke 
højde for eventuelle efterfølgende ændringer. Dette 
gælder dog ikke, hvis maskinen er forsynet med 
specialudstyr (Nilfisk-Advance).
Producenten forbeholder sig ret til at opdatere 
produktserier og alle relevante vejledninger uden 
samtidig at opdatere tidligere versioner af maskiner og 
brugsanvisninger.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 
det nærmeste servicecenter eller Nilfisk-Advance.
Beskrivelse:
Maskinen er velegnet til kommerciel brug til f.eks. 
hoteller, skoler, hospitaler, fabrikker og kontorer samt i 
forretninger og leasingforretninger.
Denne maskine er beregnet til opsugning af spåner, 
affald, støv og andre affaldsprodukter.
Maskinen er beregnet til brug i industrielle miljøer 
som for eksempel renrum, hvor den kan anvendes til 
almindelig rengøring.
Luften passerer gennem en filtreringsoverflade, hvor 
alle faststoffer sorteres fra.
I standardudførelse er maskinen udstyret med et ULPA 
U 15-udblæsningsfilter, hvilket gør den velegnet til 
brug i renrum, der er klassificeret i henhold til ISO 5 
og ISO 6 (under normale omstændigheder også ISO 
4). Maskinen fås også i en version, der er udstyret 
med HEPA H 13-filter (opstrøms) og ULPA U 15-filter 
(nedstrøms). Denne version er velegnet til opsugning af 
støv, der er klassificeret som sundhedsfarligt i klasse H.
IVT 1000 CR/IVT 1000 CR »H« kan forsynes med 
almindelige støvposer (ufarligt støv) eller et 
sikkerhedsposesystem til støv, der er klassificeret 
som sundhedsfarligt i klasse H. Maskinen fås desuden 
i en »Safe Pack«-version, der er forsynet med en 
støvopsamlingsbeholder med integreret HEPA-filter til 
opsamling af sundhedsfarligt støv. Hele beholderen 
skal udskiftes efter brug.
Versionen i klasse H er udstyret med et manometer, 
der løbende overvåger filterets tilstand og informerer 
brugeren om eventuelle fejl: Hvis vacummet stiger er 
filtret blokeret og maskinens sugestyrke reduceres.
Støvsugerens høje kvalitet garanteres gennem strenge 
kvalitetskontroller. 
Maskinen er fremstillet i rustfrit AISI 316-stål.
Igennem hele produktionsprocessen testes alle 
materialer og komponenter i henhold til meget strenge 
krav, så det sikres, at de altid opfylder de højest 
tænkelige kvalitetsstandarder.
2 - Sikkerhedsforskrifter
Før opstart 
Kontroller ledningen regelmæssigt for at opdage 
tegn på skade, f.eks. revner eller ældning.  
Hvis ledningen er beskadiget, skal den skiftes ud 
af Nilfisk-Advance Service eller en elektriker for 
at undgå fare, før brug af støvsugeren fortsættes. 
Brug kun den type ledning, der er beskrevet i 
brugervejledningen. 
Beskadig ikke ledningen (f.eks. ved at køre over den, 
trække i den eller mase den). 
Tag kun ledningen ud ved at tage fat i selve stikket 
(træk eller ryk ikke i selve ledningen)
2.1 - Generelle forholdsregler
For din egen sikkerhed: 
Støvsugeren må kun bruges af personer, 
der er uddannet til at betjene den, og som 
er blevet eksplicit autoriseret til at bruge 
den. På trods af den enkle håndtering af 
støvsugeren er den ikke egnet til børn. Brug 
af støvsugeren sker iht. gældende nationale 
regler. Udover brugervejledningen og de 
bindende forholdsregler følges de gældende 
regler i det land, hvor støvsugeren bruges. 
Overhold anerkendte regler for sikkerhed og 
korrekt brug. 
Benyt ikke usikre arbejdsteknikker
Læs brugsanvisningen grundigt igennem, og vær sikker 
på, at du har forstået indholdet, før du starter og 
bruger maskinen eller udfører vedligeholdelsesarbejde 
på den.
Overlad aldrig maskinen til uvedkommende.
Undlad at bære åbent eller løstsiddende tøj, da det kan 
blive fanget af maskinen. Bær altid hensigtsmæssig 
beklædning.
Spørg din arbejdsgiver til råds, hvis du ikke er sikker på, 
hvilke forholdsregler du skal træffe for at undgå skader.
Sørg altid for, at det sted, hvor der udføres 
vedligeholdelsesarbejde på maskinen (både planlagt og 
ikke-planlagt), er rent og tørt.
Sørg for, at der altid forefindes egnet værktøj på stedet.
Stands altid maskinen, og tag stikket ud af 
stikkontakten, før du udfører reparationsarbejde på 
den. Indhent altid den nødvendige tilladelse, før du 
udfører reparationsarbejde på maskinen.
2.2 Vigtige advarsler
FORSIGTIG Støvsugeren er kun beregnet til tørsugning 
og må ikke anvendes eller opbevares udendørs i 
regnvejr.
Reducer risikoen for brand, elektrisk stød eller 
personskade: