Brother HL-2600CN Guida Utente

Pagina di 168
KAPITEL 13 FEJLFINDING
13-4
3.  Hvis du ikke kan etablere nogen af de forbindelser, der blev beskrevet i trin 2, skal du gøre
følgende:
a.  Sørg for, at printeren er tændt og online.
b.  Kontroller kabler og netværksforbindelse, og udskriv en konfigurationsside. Kontroller
oplysningerne vedrørende statistik for at finde ud af, om der overføres og modtages
bytes.
c.  Kontroller, om der er aktivitet i lysdioderne.
Printernetkort fra NC-3000/4000-serien har tre lysdioder. Disse kan bruges til at
diagnosticere problemer.
•  Lysdioden L (grøn): Linkaktivitet.
Denne lysdiode er tændt, hvis der er en gyldig forbindelse til netværket (enten 10BaseT
eller 100BaseTX). Hvis lysdioden er slukket, er der ikke fundet noget netværk.
•  Lysdiode F (orange): Fast Ethernet
Denne lysdiode er tændt, hvis printernetkortet er sluttet til et 100BaseTX Fast Ethernet-
netværk. Lysdioden er slukket, hvis printernetkortet er sluttet til et 10BaseT-netværk.
•  Lysdioden A (grøn): Transmissionsaktivitet:
Denne lysdiode vil blinke synkroniseret med transmissions- eller modtagerstatus.
Printernetkort fra NC-2000-serien har andre lysdioder. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger, skal du læse brugervejledningen til NC-2000-netværk.
4.  Hvis du bruger en repeater eller en hub, skal du sørge for, at SQE (impuls) er slukket ved
hubben (hvis tilgængelig). Hvis du har en hub eller en universalport-repeater, skal du også
kontrollere, at hub- eller repeaterporten fungere ved at afprøve printernetkortet på en anden
port, en anden hub eller en anden universalport-repeater.
5.  Hvis der er en bro eller en router mellem printernetkortet og værtscomputeren, skal du sørge
for, at enheden er indstillet på en sådan måde, at printernetkortet kan sende og modtage data
fra værten. En bro kan eksempelvis indstilles på en sådan måde, at den kun lader bestemte
typer Ethernet-adresser passere (denne proces kaldes for filtrering). En sådan bro skal derfor
konfigureres til at tillade Brother printernetkortadresser. En router kan også indstilles på en
sådan måde, at den kun tillader bestemte protokoller. Du skal derfor sørge for, at den
ønskede protokol kan overføres til printernetkortet.
6.  Hvis jobbet hopper ud af køen og ikke udskrives, skal du kontrollere, at du ikke forsøger at
udskrive et tekstjob på en PostScript-printer. Hvis din printer har mulighed for at skifte
sprog automatisk, skal du sørge for, at printeren ikke tvinges i PostScript-tilstand.