Philips NP3900/12 ユーザーズマニュアル

ページ / 54
til overførsel eller afspilning af Sikkert indhold (“WM-DRM-software”). Hvis sikkerheden omkring en sådan 
WM-DRM-software bringes i fare, kan Microsoft tilbagekalde (enten på eget initiativ eller efter anmodning fra 
ejerne af Sikkert indhold (“Ejere af sikkert indhold”)) WM-DRM-softwarens ret til at erhverve nye licenser til at 
kopiere, gemme, overføre, vise og/eller afspille Sikkert indhold. Tilbagekaldelse påvirker ikke WM-DRM-softwarens 
evne til at afspille ubeskyttet indhold. Der sendes en liste over tilbagekaldt WM-DRM-software til din pc og/eller 
din Enhed, når du downloader en licens til Sikkert indhold. I forbindelse med en sådan licens kan Microsoft 
desuden downloade lister over tilbagekaldelser til din Enhed på vegne af Ejere af sikkert indhold, hvilket kan 
påvirke din Enheds evne til at kopiere, gemme, vise, overføre og/eller afspille Sikkert indhold. Ejere af sikkert 
indhold kan desuden kræve, at du opgraderer nogle af de WM-DRM-komponenter, som blev leveret sammen med 
Softwaren (“WM-DRM-opgraderinger”), før du kan opnå adgang til deres indhold. Når du forsøger at afspille 
Sikkert indhold, giver WM-DRM-software, som er udviklet af Microsoft, dig meddelelse om, at der er behov for en 
WM-DRM-opgradering, og beder derefter om din accept, før WM-DRM-opgraderingen downloades. WM-DRM-
software, som er udviklet af Philips, kan gøre det samme. Såfremt du afviser opgraderingen, får du ikke adgang til 
Sikkert indhold, som kræver WM-DRM-opgraderingen. Du vil dog fortsat kunne få adgang til ubeskyttet indhold 
samt Sikkert indhold, som ikke kræver opgraderingen. WM-DRM-funktioner, som anvender internettet, f.eks. for at 
erhverve nye licenser og/eller gennemføre en nødvendig WM-DRM-opgradering, kan deaktiveres. Når disse 
funktioner deaktiveres, kan du fortsat afspille Sikkert indhold, såfremt du har gemt en gyldig licens til et sådant 
indhold på din Enhed. Du vil imidlertid ikke kunne benytte visse WM-DRM-softwarefunktioner, som kræver 
internetadgang, f.eks. downloading af indhold, som kræver WM-DRM-opgraderingen. Enhver ejendomsret samt 
immateriel rettighed til Sikkert indhold tilhører de respektive Ejere af sikkert indhold og kan være beskyttet af 
gældende love og traktater om ophavsret eller anden immaterialret. Denne Aftale giver dig ingen rettigheder for så 
vidt angår anvendelsen af Sikkert indhold. Såfremt Softwaren indeholder Microsoft WM-DRM-
komponenter, vil Sikkert indhold, som du ønsker at downloade, kopiere, gemme, vise, overføre og/
eller afspille således være beskyttet af Microsoft WM-DRM-komponenterne til Softwaren. Microsoft, 
Ejere af sikkert indhold eller distributører af Sikkert indhold kan nægte dig adgang eller begrænse 
din adgang til Sikkert indhold, uagtet at du har betalt for og/eller erhvervet dette. Hverken din eller 
Philips accept eller godkendelse er en forudsætning for, at de nævnte parter kan nægte, tilbageholde 
eller på anden måde begrænse din adgang til Sikkert indhold. Philips garanterer ikke, at du kan 
downloade, kopiere, gemme, vise, overføre og/eller afspille Sikkert indhold. 
5. Open Source software.  (a) Denne software kan indeholde dele, der er omfattet af vilkårene for Open 
Source software, jf. den dokumentation, der følger med apparatet. Denne aftale finder ikke anvendelse på denne 
software som sådan. (b) Dine licensrettigheder i henhold til nærværende aftale omfatter ikke en ret eller licens 
til at bruge, distribuere eller udvikle afledte varianter af softwaren på en måde, som medfører at softwaren 
bliver genstand for vilkårene for Open Source software.  “Vilkårene for Open Source Software” vil sige de 
bestemmelser i enhver licens, der direkte eller indirekte (1) mefører eller indebærer, at der opstår forpligtelser 
for Philips med hensyn til softwaren, og/eller arbejder udledt deraf; eller som (2) giver rettigheder eller 
immuniteter eller indebærer, at der gives rettigheder til eller immuniteter for intellektuel ejendom eller 
ejendomsret til softwaren eller arbejder udledt af denne til en tredjemand.  
6. Ophør. Denne Aftale træder i kraft ved installation af Softwaren eller første gang Softwaren tages i brug, og 
ophører (i) efter Philips skøn som følge af manglende overholdelse af vilkårene i denne Aftale, eller (ii) ved 
destruktionen af samtlige kopier af Softwaren og tilhørende materialer, som er leveret til dig af Philips i henhold 
til denne Aftale. Philips rettigheder og dine forpligtelser er fortsat gældende uanset denne Aftales ophør.
7. Opgraderinger.   Philips kan til enhver tid gøre opgraderinger af Softwaren tilgængelig ved meddelelse på 
en webside eller på andre måder eller ved hjælp af andre metoder. Sådanne opgraderinger kan enten gøres 
tilgængelige i henhold til vilkårene i denne Aftale, men udgivelsen af sådanne opgraderinger til dig kan også være 
betinget af din accept af en anden aftale.
8. Support-service. Philips er ikke forpligtet til at yde teknisk bistand eller anden support (“Support-service”) 
til Softwaren. Såfremt Philips yder dig Support-service, er denne underlagt separate vilkår, som aftales mellem 
dig og Philips.