Garmin International Inc 02291 ユーザーズマニュアル

ページ / 18
Vigtige produkt- og sikkerhedsinformationer
 ADVARSEL
Hvis følgende potentielt farlige situationer ikke undgås, kan det resultere i ulykker eller 
sammenstød med død eller alvorlige personskader til følge.
Advarsler vedr. dit helbred
• Konsulter altid din læge, inden du starter eller ændrer et træningsprogram. Hvis du har en 
pacemaker eller en anden implanteret elektronisk enhed, skal du konsultere din læge, før du 
bruger en pulsmåler.
• Enheden, hjertefrekvensmonitoren og andet Garmin tilbehør er rettet mod forbrugere. Det er 
ikke medicinsk udstyr, og det kan påvirkes negativt af interferens fra eksterne 
elektricitetskilder. Hjertefrekvensmålingerne skal kun ses som en reference, og Garmin 
påtager sig intet ansvar for konsekvenser af eventuelle fejlagtige målinger.
Advarsler vedr. navigation
Hvis din Garmin enhed bruger eller accepterer kortprodukter, skal du følge disse retningslinjer 
for at få en sikker navigation.
• Du skal altid omhyggeligt sammenholde de oplysninger, der vises på enheden, med alle 
tilgængelige navigationskilder, bl.a. oplysninger fra synsindtryk, lokale regler og 
begrænsninger for vandveje og kort. Af sikkerhedsmæssige grunde skal du altid løse 
eventuelle uoverensstemmelser, før du fortsætter navigationen, og rette dig efter opstillede 
skilte og betingelser.
• Brug kun denne enhed som en navigationshjælp. Brug ikke enheden til formål, der kræver 
præcise målinger af retning, afstand, position eller topografi.
Advarsler i forbindelse med off-road navigation
Hvis din Garmin enhed kan forslå off-road ruter til forskellige udendørsaktiviteter, f.eks. cykling, 
vandring og kørsel med ATV-køretøjer, skal du følge disse retningslinjer for at få en sikker off-
road navigation.
• Brug altid din egen dømmekraft, og vær fornuftig, når du træffer beslutninger om off-road 
navigation. Garmin enheden er kun designet til at komme med forslag til ruter. Det er ikke en 
erstatning for opmærksomhed og ordentlig forberedelse i forbindelse med udendørsaktiviteter. 
Følg ikke ruteforslag, hvis de foreslår en ulovlige handling eller bringer dig i en usikker 
situation.
• Du skal altid sammenholde informationer, der vises på enheden, med alle tilgængelige 
navigationskilder, bl.a. oplysninger fra skilte om stier, rutens tilstand, vejrforhold og andre 
faktorer, der kan påvirke sikkerheden under navigationen. Af sikkerhedsmæssige grunde skal 
du altid finde en løsning på eventuelle uoverensstemmelser, før du fortsætter navigationen, og 
rette dig efter skilte og forhold.
• Du skal altid være opmærksom på omgivelsernes beskaffenhed og aktivitetens 
risikoelementer, før du påbegynder off-road aktiviteter. Vær særligt opmærksom på den 
indvirkning vejret og vejrrelaterede ruteforhold kan have på aktivitetens sikkerhed. Sørg for, at 
du har det korrekte udstyr og forsyninger til aktiviteten, før du navigerer på stier og ruter, du 
ikke har kendskab til.
Batteriadvarsler
Der kan bruges et litiumionbatteri i denne enhed. Knapcellebatterier kan bruges i tilbehøret.
Hvis disse retningslinjer ikke overholdes, kan batterierne få en kortere levetid eller forårsage 
beskadigelse af enheden, brand, kemisk forbrænding, elektrolytlækage og/eller personskade.
• Efterlad ikke enheden udsat for en varmekilde eller på et sted med høj temperatur, som f.eks. 
i solen i et uovervåget køretøj. Du kan undgå at beskadige enheden ved at fjerne den fra 
køretøjet eller opbevare den uden for direkte sollys, f.eks. i handskerummet.
• Du må ikke adskille, ændre, modificere, punktere eller beskadige enheden eller batterierne.
• Du må ikke nedsænke enheden eller batterierne i vand eller nogen form for væske, ild, 
eksplosioner eller andre former for fare.
• Brug ikke en skarp genstand til at fjerne de udskiftelige batterier.
• Opbevar batterierne uden for børns rækkevidde.
• Batterier må aldrig puttes i munden. Hvis de sluges, skal du kontakte en læge eller en 
giftkontrolmyndighed.
• Knapcellebatterier, der kan udskiftes, kan indeholde perkloratmateriale. Særlig håndtering kan 
.
• Brug ikke strøm- og/eller datakabler, der ikke er godkendt af eller leveres af Garmin.
• Hvis du bruger en ekstern batterioplader, skal du kun bruge det Garmin tilbehør, der er 
godkendt til produktet.
• Udskift kun batterierne med korrekte, nye batterier. Ved brug af andre typer batterier er der 
fare for brand eller eksplosion. Kontakt din Garmin forhandler, eller besøg Garmin websted, 
hvis du vil købe nye batterier.
• Brug ikke enheden uden for de temperaturområder, der er angivet i den trykte 
brugervejledning i produktets emballage.
• Ved opbevaring af enheden i en længere periode skal den opbevares inden for de 
temperaturområder, der er angivet i den trykte brugervejledning i produktets emballage.
• Du må ikke fjerne eller forsøge at fjerne batteriet, der ikke kan udskiftes af brugeren.
• Kontakt din lokale genbrugsstation for at få oplysninger om korrekt bortskaffelse af enheden/
batteriet i overensstemmelse med gældende love og regulativer.
Miljøvenlige produktprogrammer
Oplysninger om Garmin produktgenanvendelsesprogrammet og WEEE, RoHS, REACH og 
.
Overensstemmelseserklæring
Garmin erklærer hermed, at dette produkt overholder de essentielle krav og andre relevante 
dele af direktivet 1999/5/EC. Hvis du vil se hele overensstemmelseserklæringen, skal du gå til 
Information om kortdata
Garmin anvender en kombination af officielle og private datakilder. Næsten alle datakilder 
indeholder nogle unøjagtige eller ufuldstændige data. I visse lande er fuldstændig og nøjagtig 
kortinformation enten ikke tilgængelig, eller den er uforholdsmæssigt dyr.
Begrænset garanti
Dette Garmin produkt garanteres at være fri for fejl og mangler i materialer og udførelse i ét år 
fra købsdatoen. I denne periode vil Garmin efter eget valg reparere eller udskifte alle 
komponenter, der ikke fungerer ved normal brug. Sådanne reparationer eller udskiftninger 
foretages uden beregning for kunden, hvad angår reservedele og arbejdsløn, mens kunden er 
ansvarlig for eventuelle transportomkostninger. Denne garanti dækker ikke: (i) kosmetiske 
skader som f.eks. ridser, skrammer og buler; (ii) forbrugsartikler som f.eks. batterier, medmindre 
der er opstået produktskader pga. en defekt i materialer eller udførelse; (iii) skader forårsaget af 
ulykker, forkert brug, misbrug, vand, oversvømmelse, brand eller andre naturkatastrofer eller 
udefrakommende årsager; (iv) skader pga. service, der er udført af en person, som ikke er en 
autoriseret serviceudbyder Garmin; eller (v) skader på et produkt, som er blevet modificeret eller 
ændret uden skriftlig tilladelse fra Garmin, eller (vi) skader på et produkt, som er blevet sluttet til 
strøm- og/eller datakabler, der ikke kommer fra Garmin. Garmin forbeholder sig desuden ret til at 
afvise garantikrav angående produkter eller tjenester, der erhverves og/eller bruges i modstrid 
med lovgivningen i noget land.
Vores navigationsprodukter er beregnet til kun at blive brugt som et rejsehjælpemiddel og må 
ikke anvendes til noget formål, som kræver nøjagtig måling af retning, afstand, position eller 
topografi. Garmin udsteder ingen garanti for, at kortdataene er nøjagtige eller komplette.
Reparationer har en garantiperiode på 90 dage. Hvis den oprindelige garanti for den enhed, der 
sendes ind, stadig gælder, er den nye garantiperiode på 90 dage eller til slutningen af den 
oprindelige 1-årige garantiperiode - den længste af disse perioder er gældende.
DE OMTALTE GARANTIER OG FEJLRETTELSER ER UDTØMMENDE OG TRÆDER I 
STEDET FOR ALLE ANDRE GARANTIER, BÅDE UDTRYKKELIGE, UNDERFORSTÅEDE OG 
LOVMÆSSIGE, HERUNDER EVENTUELT ANSVAR SOM FØLGE AF GARANTI FOR 
SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, SOM MÅTTE SKYLDES 
LOVMÆSSIGE ELLER ANDRE FORHOLD. DENNE GARANTI GIVER DIG BESTEMTE 
JURIDISKE RETTIGHEDER, SOM KAN VARIERE FRA LAND TIL LAND.
UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ER Garmin ANSVARLIG FOR NOGEN 
EKSTRASKADER, SÆRLIGE SKADER, INDIREKTE SKADER ELLER FØLGESKADER, HVAD 
ENTEN DE SKYLDES BRUG, MISBRUG ELLER MANGLENDE EVNE TIL BRUG AF DETTE 
PRODUKT ELLER FEJL OG MANGLER VED PRODUKTET. NOGLE LANDE TILLADER IKKE 
UDELUKKELSE AF ANSVAR FOR INDIREKTE TAB ELLER FØLGESKADER, SÅ 
OVENSTÅENDE BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.
Garmin forbeholder sig den fulde ret til efter eget skøn at reparere eller udskifte enheden eller 
softwaren (med et nyt eller nyligt grundigt efterset erstatningsprodukt) eller tilbyde fuld 
refundering af købsprisen. DEN VALGTE LØSNING ER DIN ENESTE LØSNING PÅ ETHVERT 
BRUD PÅ GARANTIEN.
Kontakt den lokale autoriserede Garmin forhandler for at få garantiservice, eller ring til Garmin 
produktsupport for forsendelsesinstruktioner og et RMA-registreringsnummer. Pak enheden 
sikkert ind, og vedlæg en kopi af den originale faktura, der kræves som bevis for købet, med 
henblik på reparation i henhold til garantien. Skriv registreringsnummeret tydeligt uden på 
pakken. Enheden skal sendes med forudbetalt fragt til en Garmin garantiservicestation.
Køb fra onlineauktioner: Produkter, som er købt gennem onlineauktioner, berettiger ikke til 
rabatter eller andre særtilbud fra Garmin garantidækning. Onlineauktionsbekræftelser 
accepteres ikke som bevis på krav om garanti. Der kræves en original faktura fra forhandleren 
(eller en kopi af den) for at få garantiservice. Garmin vil ikke erstatte manglende dele fra en 
pakke, der er købt på en onlineauktion.
Internationale køb: Der udstedes muligvis en separat garanti af internationale forhandlere for 
enheder, som er købt uden for USA afhængigt af landet. Hvis en sådan garanti findes, gives den 
af den lokale forhandler i landet, og denne forhandler yder lokal service til din enhed. 
Forhandlergarantier gælder kun i de tilsigtede distributionsområder. Enheder, som er købt i USA 
eller Canada, skal returneres til et Garmin servicecenter i Storbritannien, USA, Canada eller 
Taiwan for service.
9