HP 643169-001 C 사용자 설명서

제품 코드
C
다운로드
페이지 166
Avancerede værktøjer til printeradministration (for
netværksprintere)
Når printeren er sluttet til et netværk, kan du bruge printerens integrerede webserver til at få vist
statusoplysninger, skifte indstillinger og til at styre printeren fra computeren.
BEMÆRK:
Du skal muligvis have en adgangskode for at få vist eller ændre visse indstillinger.
Du kan bruge den integrerede webserver uden at have forbindelse til internettet. I så fald er der dog
nogle funktioner, som ikke kan benyttes.
Sådan åbnes den integrerede webserver
Du kan få adgang til den indbyggede webserver enten via netværket eller Direkte Trådløs.
Åbn den indbyggede webserver via netværket
BEMÆRK:
Printeren skal være tilsluttet et netværk og have en IP-adresse. Du finder printerens IP-
adresse ved at trykke på knappen Trådløst eller ved at udskrive en netværkskonfigurationsside.
Skriv den IP-adresse eller det værtsnavn, der er tildelt printeren, i en understøttet webbrowser
på computeren.
Hvis IP-adressen er 192.168.0.12, skal du f.eks. skrive følgende adresse i en webbrowser:
http://192.168.0.12.
Hvis du vil åbne den indbyggede webserver via Direkte Trådløs
1.
Tryk på knappen Trådløs på printerens kontrolpanel, og vælg derefter Indstillinger.
2.
Hvis displayet viser, at Direkte Trådløs er Fra, skal du vælge Direkte Trådløs og så vælge Til
(med sikkerhed) eller Til (uden sikkerhed).
3.
Aktivér den trådløse funktion på den trådløse computer, og søg efter og opret forbindelse til
Direkte Trådløs-navnet, for eksempel: HP-Print-XX-Deskjet 3510-series. Hvis Direkte Trådløs-
sikkerheden er aktiveret, skal du angive Direkte Trådløs-adgangskoden, når du bliver bedt om
den.
4.
Indtast følgende adresse i en understøttet webbrowser på din computer: http://192.168.223.1.
Om cookies
Den integrerede webserver (EWS) placerer meget små tekstfiler (cookies) på din harddisk, når du
bladrer. Disse filer gør det muligt for EWS at genkende din computer, næste gang du besøger stedet.
Hvis du f.eks. har konfigureret EWS-sproget, hjælper en cookie med at huske, hvilket sprog du har
valgt, så siderne vises på det samme sprog, næste gang du bruger EWS. Selvom nogle cookies
slettes efter hver session (såsom de cookies, der gemmer det valgte sprog), gemmes andre (såsom
den cookie, der gemmer kundens specifikke indstillinger) på computeren, indtil du sletter dem
manuelt.
Du kan konfigurere din browser, så den accepterer alle cookies, eller du kan konfigurere den til at
give dig besked, hver gang der tilbydes en cookie, så du selv kan vælge om en cookie skal
accepteres eller afvises. Du kan også bruge din browser til at fjerne uønskede cookies.
DAWW
Avancerede værktøjer til printeradministration (for netværksprintere) 83