Husqvarna 952802154 用户手册

下载
页码 464
GENERELLE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
Danish – 83
1154212-26 Rev.3 2012-02-22 
Personligt beskyttelsesudstyr
• Godkendt beskyttelseshjelm
• Høreværn
• Beskyttelsesbriller eller ansigtsværn
• Handsker med gennemsavningsbeskyttelse
• Bukser med gennemsavningsbeskyttelse
• Støvler med gennemsavningsbeskyttelse, stålnæser og 
skridsikre såler
• Forbindingskasse skal altid findes i nærheden.
• Brandslukker og spade
Beklædningen bør i øvrigt være tætsiddende, dog uden at 
hæmme din bevægelsesfrihed.
Maskinens sikkerhedsudstyr
I dette afsnit kan du læse om maskinens sikkerhedsdele og 
deres funktion. Du kan finde oplysninger om kontrol og 
vedligeholdelse i afsnittet Kontrol, vedligeholdelse og 
service af motorsavens sikkerhedsudstyr. Se 
anvisningerne i afsnittet Hvad er hvad? for at se, hvor disse 
dele sidder på din maskine.
Maskinens levetid kan forkortes, og risikoen for ulykker kan 
øges, hvis maskinen ikke vedligeholdes korrekt, og hvis 
service og/eller reparation ikke udføres fagligt korrekt. Hvis 
du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte 
nærmeste serviceværksted.
Kædebremse med kastbeskyttelse
Motorsaven er forsynet med en kædebremse, der er 
konstrueret til at standse savkæden i tilfælde af kast. En 
kædebremse reducerer risikoen for ulykker, men det er kun 
dig som bruger, der kan forhindre dem.
Vær forsigtig ved anvendelse, og sørg for, at sværdets 
kastrisikoområde aldrig kommer i kontakt med et objekt (45).
• Kædebremsen (A) aktiveres enten manuelt (med 
venstre hånd) eller ved hjælp af træghedsfunktionen.(3)
• Aktivering sker når kastebeskyttelsen (B) føres fremad 
eller højrehåndsbremsen (E) føres fremad/opad (240e 
TrioBrake). (3)
• Denne bevægelse aktiverer en fjederspændt 
mekanisme, som spænder bremsebåndet (C) rundt om 
motorens kædedrivsystem (D) (koblingstromlen). (4)
• Kastbeskyttelsen er ikke kun konstrueret med henblik 
på en aktivering af kædebremsen. En anden meget 
vigtig funktion er, at den reducerer risikoen for, at 
venstre hånd skal ramme savkæden, hvis man mister 
grebet om det forreste håndtag.
• Kædebremsen skal være aktiveret, når motorsaven 
startes, så kæden ikke roterer.
• Brug kædebremsen som 'parkeringsbremse', når du 
starter saven eller flytter den over kortere afstand, så 
der ikke opstår ulykker, hvor brugeren og omgivelserne 
kan komme i kontakt med savkæden, mens den kører.
• Kædebremsen frikobles ved at kastbeskyttelsen føres 
bagud, mod det forreste håndtag.
• Kast kan være lynhurtige og meget voldsomme. De 
fleste kast er små og resulterer ikke altid i, at 
kædebremsen aktiveres. Ved sådanne kast gælder det 
om at holde motorsaven i et fast greb og ikke slippe det.
• Om kædebremsen aktiveres manuelt eller via 
træghedsfunktionen, bestemmes af, hvor voldsomt 
kastet er, samt hvor motorsaven befinder sig i forhold til 
det objekt, sværdets kastrisikoområde er kommet i 
kontakt med.
Ved voldsomme kast og i tilfælde, hvor sværdet 
kasterisikoområde befinder sig så langt væk fra 
brugeren som muligt, aktiveres kædebremsen af via 
kædebremsens modvægt (træghed) i kastretningen.
Ved mindre voldsomme kast eller i arbejdssituationer, 
hvor kastrisikoområdet befinder sig nærmere brugeren, 
aktiveres kædebremsen manuelt via venstre hånd.
• Når motorsaven er i fældestilling, er venstre hånd 
anbragt, så du ikke kan aktivere kædebremsen 
manuelt. Når du bruger dette greb, dvs. når venstre 
hånd er placeret, så den ikke kan påvirke 
kastebeskyttelsens bevægelse, kan kædebremsen kun 
aktiveres via træghedsfunktionen. 
Vil min hånd altid aktivere kædebremsen 
i tilfælde af kast?
Nej. Der kræves en vis kraft for at føre kastbeskyttelsen 
fremad. Hvis din hånd kun lige rører ved kastbeskyttelsen 
eller glider hen over den, er det muligvis ikke tilstrækkeligt til 
at udløse kædebremsen. Du skal altid holde godt fast om 
motorsavens håndtag, når du arbejder. Hvis du gør det og 
oplever et kast, slipper du muligvis aldrig hånden om det 
forreste håndtag og aktiverer dermed ikke kædebremsen, 
eller også aktiveres kædebremsen først, når saven har kørt 
rundt et stykke tid. I en sådan situation kan det forekomme, at 
kædebremsen ikke kan stoppe kæden, før den rammer dig. 
Der forekommer også visse arbejdsstillinger, som gør, at 
din hånd ikke kan nå kastbeskyttelsen og dermed aktivere 
kædebremsen, for eksempel når saven holdes i 
fældestilling.
!
ADVARSEL! De fleste ulykker med 
motorsave sker, når savkæden rammer 
brugeren. Ved enhver anvendelse af 
maskinen skal der bruges godkendt 
personligt beskyttelsesudstyr. Det 
personlige beskyttelsesudstyr udelukker 
ikke risikoen for skader, men det 
mindsker effekten af en skade ved en 
ulykke. Bed din forhandler om hjælp ved 
valg af udstyr.
VIGTIGT! Der kan komme gnister ud af lyddæmperen, 
sværdet, kæden og andre kilder. Hav altid værktøj til 
brandslukning inden for rækkevidde, når du bruger 
saven. På den måde er du med til at forebygge 
skovbrand.
!
ADVARSEL! Brug aldrig en maskine med 
defekt sikkerhedsudstyr. 
Sikkerhedsudstyret skal kontrolleres og 
vedligeholdes. Se anvisningerne i 
afsnittet Kontrol, vedligeholdelse og 
service af motorsavens 
sikkerhedsudstyr. Hvis maskinen ikke 
klarer alle kontroller, skal du kontakte 
serviceværkstedet for at få den 
repareret.