Husqvarna 140E 用户手册

下载
页码 420
BRÆNDSTOFHÅNDTERING
72 – Danish
1154580-38 Rev.1 2011-12-05
Tankning
Tør rent rundt om tankdækslet. Rens brændstof- og 
kædeolietanken regelmæssigt. Brændstoffilteret skal 
udskiftes mindst en gang årligt. Forureninger i tankene 
forårsager driftsforstyrrelser. Sørg for, at brændstoffet er 
godt blandet ved at ryste beholderen, inden tanken fyldes. 
Kædeolie- og benzintankens volumen er tilpasset efter 
hinanden. Fyld derfor altid kædeolie- og brændstoftanken 
op samtidigt. (43)
Brændstofsikkerhed
Fyld aldrig brændstof på maskinen, når motoren 
kører.
Sørg for god ventilation ved tankning og blanding af 
brændstof (benzin og totaktsolie).
Flyt maskinen mindst 3 m væk fra tankningsstedet, 
inden du starter.
Start aldrig maskinen:
1
Hvis du har spildt brændstof eller kædeolie på 
maskinen. Aftør alt det spildte brændstof, og lad 
benzinresterne fordampe.
2
Hvis du har spildt brændstof på dig selv eller dit tøj, 
skift tøj. Vask de legemsdele, som har været i kontakt 
med brændstoffet. Brug vand og sæbe.
3
Hvis maskinen lækker brændstof.   Kontrollere 
regelmæssigt for lækage fra tankdæksel og 
brændstofslanger.
Transport og opbevaring
Opbevar motorsaven og brændstoffet, så en eventuel 
lækage og eventuelle dampe ikke risikerer at komme 
i nærheden af gnister og åben ild. F.eks. elmaskiner, 
elmotorer, elkontakter/afbrydere, varmeapparater 
eller lignende.
Ved opbevaring af brændstof skal særligt egnede og 
godkendte beholdere bruges.
Ved længere tids opbevaring og transport af 
motorsaven skal brændstof- og savkædeolietankene 
tømmes. Spørg på den nærmeste benzinstation, hvad 
du skal gøre med overskydende brændstof og 
savkædeolie.
Skæreudstyrets transportbeskyttelse skal altid være 
monteret under transport og opbevaring af maskinen, 
så du ikke kommer til at røre ved den skarpe kæde ved 
et uheld. Også en kæde, der ikke er i bevægelse, kan 
forårsage alvorlige skader på brugeren eller andre 
personer, som kommer i kontakt med den.
Tag tændhætten af tændrøret. Aktiver kædebremsen.
Fastgør maskinen under transport.
Langtidsopbevaring
Tøm brændstof- og olietankene på et sted med god 
udluftning. Opbevar brændstoffet i godkendte dunke på 
en sikker måde. Monter sværdbeskyttelsen. Rengør 
maskinen. Se anvisningerne i afsnittet 
Vedligeholdelsesskema.
Sørg for, at maskinen er ordentligt rengjort, og at der er 
udført fuldstændig service, inden langtidsopbevaring.
!
ADVARSEL! Følgende 
sikkerhedsforskrifter mindsker risikoen 
for brand:
Ryg ikke, og anbring aldrig varme 
genstande i nærheden af brændstoffet.
Stands motoren, og lad den afkøle nogle 
minutter før tankning.
Åbn tankdækslet langsomt ved 
brændstofpåfyldning, så et eventuelt 
overtryk langsomt forsvinder.
Spænd tankdækslet omhyggeligt efter 
tankning.
Flyt altid maskinen væk fra 
tankningsstedet og -kilden, inden den 
startes.
!
ADVARSEL! Brændstof og 
brændstofdampe er meget brandfarlige. 
Vær forsigtig ved håndtering af 
brændstof og kædeolie. Tænk på brand-, 
eksplosions- og indåndningsrisici.
!
ADVARSEL! Anvend aldrig en maskine 
med synlige skader på tændrørshætten 
og tændkablet. Der er risiko for 
gnistdannelse, der kan forårsage brand.