Husqvarna 135 用户手册

下载
页码 420
GENERELLE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
68 – Danish
1154580-38 Rev.1 2011-12-05
Stramning af savkæden
Jo mere du bruger en savkæde, desto længere bliver den. 
Det er vigtigt, at man justerer skæreudstyret i takt med 
denne forandring.
Savkædestramningen skal kontrolleres efter hver 
tankning. BEMÆRK! En ny savkæde kræver en 
indkøringsperiode, hvor man skal kontrollere 
savkædestramningen oftere.
Generelt gælder det, at man skal stramme savkæden så 
meget som muligt, men ikke mere end, at den let kan 
trækkes rundt med hånden. (25)
135, 140
Løsn den sværdmøtrik, som låser koblingsdækslet/
kædebremsen. Brug kombinøglen. Spænd derefter 
sværdmøtrikken med håndkraft, så hårdt du kan. (26)
Løft sværdspidsen op, og stram savkæden ved at 
spænde savkædestrammerskruen ved hjælp af 
kombinøglen. Stram savkæden, indtil den ikke 
længere hænger slapt ned på sværdets underside. 
(27)
Brug kombinøglen, og spænd sværdmøtrikken, 
samtidig med at du holder sværdspidsen op. 
Kontrollér, at savkæden let kan trækkes rundt ved 
håndkraft, og at den ikke hænger ned på sværdets 
underside. (28)
På vores motorsavsmodeller er savkædestrammerskruen 
placeret forskellige steder. Se anvisningerne i afsnittet 
Hvad er hvad? for at få oplysninger om, hvor den sidder 
på din model.
135e, 140e, 140e TrioBrake
Udløs grebet ved at folde det ud. (29)
Drej grebet mod uret for at løsne afskærmningen over 
sværdet. (30)
Juster kædespændingen ved at dreje hjulet ned (+) for 
strammere spænding og op (-) for løsere spænding. 
(31)
Stram sværdkoblingen ved at dreje grebet med uret. 
(32)
Fold grebet tilbage for at låse stramningen. (33)
Smøring af skæreudstyr
Savkædeolie
En savkædeolie skal have en god vedhæftning til 
savkæden samt en god flydeevne, uanset om det er varm 
sommer eller kold vinter.
Som motorsavsproducent har vi udviklet en optimal 
savkædeolie, som i kraft af dens vegetabilske basis 
desuden er biologisk nedbrydelig. Vi anbefaler, at du 
bruger vores olie for at opnå en maksimal levetid både for 
savkæden og for miljøet. Hvis du ikke kan få fat i vores 
savkædeolie, anbefales almindelig savkædeolie.
Brug aldrig spildolie!  Den er skadelig både for dig, 
maskinen og miljøet.
Påfyldning af savkædeolie
Alle vores motorsavsmodeller har automatisk 
savkædesmøring. En del af modellerne kan også fås 
med justerbar olietilførsel.
Savkædeolietanken og brændstoftanken er 
dimensionerede, så brændstoffet slipper op før 
savkædeolien.
Denne sikkerhedsfunktion forudsætter dog, at man 
bruger korrekt savkædeolie (en for tynd og letflydende 
olie tømmer savkædeolietanken, inden brændstoffet 
slipper op), at man følger vores anbefalede 
karburatorindstilling (en for 'sparsom' indstilling 
bevirker, at brændstoffet varer længere end 
savkædeolien), samt at man følger vores anbefalinger 
vedrørende skæreudstyr (et for langt sværd kræver 
mere kædeolie). 
Kontrol af savkædesmøring
Kontrollér savkædesmøringen ved hver tankning. Se 
instruktionerne i afsnittet Smøring af sværdets 
næsehjul.
Ret sværdspidsen mod et fast, lyst objekt i en afstand 
af ca. 20 cm (8 tommer). Efter 1 minuts kørsel på 3/4 
gas skal man kunne se et tydeligt oliespor på det lyse 
objekt.
Hvis savkædesmøringen ikke fungerer:
Kontrollér, at sværdets savkædeoliekanal er åben. 
Rens den om nødvendigt. (34)
Kontrollér, at sværdsporet er rent. Rens det om 
nødvendigt. (35)
!
ADVARSEL! En utilstrækkeligt strammet 
savkæde kan resultere i savkædeafhop, 
hvilket kan forårsage alvorlige, ja endog 
livsfarlige personskader.
!
ADVARSEL! Utilstrækkelig smøring af 
skæreudstyret kan resultere i 
savkædebrud, hvilket kan medføre 
alvorlige, ja endog livsfarlige 
personskader.
VIGTIGT! Hvis du anvender vegetabilsk savkædeolie, 
skal du afmontere og rengøre sværdbeskyttelsen og 
savkæden inden langtidsopbevaring. I modsat fald er 
der risiko for, at savkædeolien oxiderer, så savkæden 
bliver sløv, og sværdets næsehjul går trægt.