Xerox Phaser 3400 用户指南

下载
页码 39
 
Brugermanual
 
v
 
Printergaranti
 
Xerox garanterer, at Phaser 3400 Printer vil være uden defekter i materiale og udførelse i 
et (1) år fra forsendelsesdatoen. Hvis produktet bliver defekt i garantiperioden, vil Xerox 
gøre et af følgende efter selskabets eget valg:
(1)  reparere produktet gennem telefonsupport eller på et servicecenter uden udgift på 
dele eller arbejdsløn,
(2)  udskifte produktet med et tilsvarende produkt,
(3)  udskifte produktet med en ombygget enhed, eller
(4)  refundere det beløb, der er betalt for produktet fratrukket et rimeligt beløb for slitage, 
når produktet returneres.
Under denne produktgaranti skal kunden meddele Xerox eller dets autoriserede 
servicerepræsentant om defekten, før garantiperioden udløber. Det er en betingelse for 
service under denne garanti, at kunden først kontakter personalet ved Xerox 
telefonsupport eller selskabets autoriserede servicerepræsentant. Personalet ved 
telefonsupport vil arbejde for at løse problemet professionelt og hurtigt, men det er 
kundens ansvar at assistere Xerox eller dets autoriserede repræsentant i rimelig 
udstrækning.
Hvis telefonsupport ikke kan løse problemet, tilbyder Xerox eller dets autoriserede 
servicerepræsentant garantireparation på et udvalgt servicecenter uden udgifter for 
kunden, som angivet nedenfor.
Der ydes service på udvalgte servicecentre i USA og Canada på produkter, der er købt i 
USA og Canada.
I EU ydes der service på udvalgte servicecentre for produkter købt i EU.
Udenfor USA, Canada og EU ydes der service på udvalgte servicecentre for produkter 
købt i det pågældende land.
Xerox forbeholder sig retten til i særlige tilfælde at forlange betaling for arbejde udført på 
et servicecenter.
Det lokale Xerox kundesupportcenter eller den autoriserede Xerox-distributør har en 
beskrivelse af processen for hjælp gennem et servicecenter. Service gennem et 
servicecenter sker i henhold til skøn fra Xerox eller selskabets autoriserede 
servicerepræsentanter, og betragtes som sidste mulighed.
Hvis kundens produkt har funktioner, der gør det muligt for Xerox eller den autoriserede 
servicerepræsentant at diagnosticere og reparere problemer med produktet via 
fjernopkobling, kan Xerox anmode kunden om at stille produktet til rådighed for 
fjernadgang.
I vedligeholdelsen af produktet kan Xerox bruge nye eller tilsvarende dele, så kvaliteten 
er den samme eller bedre. Alle defekte dele tilhører Xerox. Xerox kan anmode om, at 
disse dele returneres.