Xerox Phaser 3600 User Guide

Page of 108
i
Sikkerhed
Læs disse sikkerhedsbemærkninger omhyggeligt, inden du bruger 
dette produkt. På den måde sikrer du, at du betjener udstyret på en 
sikker måde. 
Dit Xerox-produkt og Xerox-forbrugsstoffer er designet og testet, 
så de lever op til strenge sikkerhedskrav. Dette omfatter 
godkendelse fra sikkerhedsorganisationer og efterlevelse 
af etablerede miljøstandarder. Læs de følgende instruktioner 
omhyggeligt, inden du bruger produktet, og brug dem efter behov 
for at sikre, at produktet altid anvendes på en sikker måde.
Sikkerhedstest af dette produkt samt kontrollen af produktets ydelse 
er gennemført udelukkende ved anvendelse af Xerox-materialer. 
ADVARSEL: 
Dette ADVARSELS-mærke advarer 
brugerne om muligheden for personskade. 
ADVARSEL: 
Dette ADVARSELS-mærke advarer 
brugerne om varme overflader.
FORSIGTIG: 
Dette symbol angiver, at der bruges 
laser i udstyret og henviser brugeren til de relevante 
sikkerhedsoplysninger.
ADVARSEL: 
Dette produkt skal tilsluttes et jordet 
beskyttelseskredsløb.
Områder, som operatøren har adgang til
Dette udstyr er designet til kun at give operatøren adgang til sikre 
områder. Operatøradgang til farlige områder er begrænset med 
dæksler eller skærme, som kun kan fjernes med værktøj. Fjern 
aldrig disse dæksler eller skærme.
Vedligeholdelsesoplysninger
1.
Alle procedurer til operatørvedligeholdelse af produktet er 
beskrevet i den brugerdokumentation, der følger med produktet.
2.
Undgå at udføre vedligeholdelsesprocedurer på dette produkt, 
med mindre vedligeholdelsesproceduren er beskrevet 
i brugerdokumentationen.
ADVARSEL: 
Undgå at bruge rengøringsmidler 
på sprayflaske. Rengøringsmidler på sprayflaske 
kan være eksplosive eller letantændelige, når de bruges på 
elektromekanisk udstyr.
3.
Brug kun forbrugsstoffer og rengøringsmaterialer som angivet 
i operatørafsnittet i denne vejledning.
4.
Fjern ikke dæksler eller skærme, der er fastgjort med skruer. 
Der er ikke nogen dele, som du kan vedligeholde eller 
servicere, bag disse dæksler.
Oplysninger om driftssikkerhed
Dit Xerox-udstyr og Xerox-forbrugsstoffer er designet og testet, så 
de lever op til strenge sikkerhedskrav. Dette omfatter undersøgelse, 
godkendelse og overholdelse af etablerede miljøstandarder fra 
sikkerhedsorganisationer. 
Med henblik på at sikre fortsat sikker betjening af dit Xerox-udstyr 
skal du altid følge nedenstående sikkerhedsretningslinjer.
Gør følgende:
Følg altid alle advarsler og instruktioner, der er angivet på eller 
som følger med apparatet.
Inden du rengør dette produkt skal du koble produktet fra 
stikkontakten. Brug altid materialer, der er beregnet specifikt til 
dette produkt. Anvendelse af andre materialer kan føre til dårlig 
ydelse og til, at der opstår en farlig situation.
ADVARSEL: 
Undgå at bruge rengøringsmidler 
på sprayflaske. Rengøringsmidler på sprayflaske 
kan være eksplosive eller letantændelige, når de 
bruges på elektromekanisk udstyr.
Vær altid forsigtig, hvis du flytter apparat eller omplacerer det. 
Kontakt din lokale Xerox-serviceafdeling, hvis du har brug for at 
arrangere en omplacering af kopimaskinen uden for bygningen.
Placer altid maskinen på et fast støtteunderlag (ikke på et 
plystæppe), der har en passende styrke til at kunne bære 
maskinens vægt.
Placer altid maskinen i et område, der har tilstrækkelig 
ventilation og plads til servicering.
Sørg altid for at koble dette apparat fra stikkontakten, inden 
det rengøres.
BEMÆRK: 
Din Xerox-maskine er udstyret med en 
energibesparende enhed, så du sparer strøm, når maskinen 
ikke er i brug. Maskinen kan være tændt hele tiden.