Samsung SCX-4828FN User Manual

Page of 134
78
_Installation af tilbehør
Installation af tilbehør
Maskinen er en komplet model, der er optimeret til at klare de fleste udskrivningsopgaver. Men i anerkendelse af, at 
kravene varierer meget fra bruger til bruger, fremstiller Samsung en række forskelligt tilbehør, der giver maskinen endnu 
større kapacitet.
Der skal tages visse forholdsregler, når der 
installeres tilbehør
• Tag netledningen ud
Fjern aldrig kontrolkortdækslet, når strømmen er tilsluttet.
Tag altid strømkablet ud, inden du installerer eller fjerner NOGET 
ekstraudstyr og tilbehør, uanset om det skal installeres uden på eller 
inden i maskinen. Så undgår du at få stød.
• Aflad statisk elektricitet
Kontrolkortet og det interne tilbehør (hukommelsesmodulet) er 
følsomme over for statisk elektricitet. Inden du installerer eller fjerner 
internt tilbehør, skal du derfor sørge for, at du ikke selv giver stød. Du 
kan aflade statisk elektricitet ved at røre ved metal, f.eks. 
metalbagpladen på en enhed, der er sat i en stikkontakt med 
jordforbindelse. Hvis du går rundt, før du afslutter installationen, skal du 
gentage denne procedure for at aflade eventuel statisk elektricitet igen.
Opgradering af et hukommelsesmodul
Maskinen har et ekstra stik til et SODIMM-hukommelsesmodul (small 
outline dual in-line memory module). Du kan bruge dette modulstik til at 
installere ekstra hukommelse.
Når du udvider hukommelseskapaciteten, kan du tilføje et 
hukommelsesmodul til det ledige hukommelsesstik. Maskinen har 128 MB 
hukommelse, og du kan tilføje et hukommelsesmodul på 256 MB. 
Der findes oplysninger til bestilling af ekstra hukommelsesmoduler. 
Installation af et hukommelsesmodul
1.
Sluk for maskinen, og træk alle kabler ud.
2.
Åben kontrolkortdækslet. 
3.
Tag det nye hukommelseskort ud af plastikemballagen.
4.
Tag fat om hukommelseskortet i kanterne, og ret det ind imod 
hukommelsesstikket med en vinkel på ca. 30 grader. Kontroller, at 
hakkerne på modulet passer til stikkets riller.
5.
Skub hukommelseskortet ind i stikket, indtil du hører et ”klik”. 
6.
Sæt dækslet til kontrolkortet på plads.
7.
Sæt netledningen og printerkablet i maskinen igen, og tænd for den.
Batteriet inden i maskinen, er en servicekomponent. Forsøg ikke at 
udskifte det selv.
Der er risiko for eksplosion, hvis batteriet udskiftes med en ukorrekt 
type batteri. Kasser brugte batterier i henhold til instruktionerne.
De indhak og riller, der er vist ovenfor, svarer muligvis ikke 
nøjagtigt til dem på modulet og på maskinen.
Brug ikke vold, når du håndterer hukommelsesmodulet, da det i 
så fald kan tage skade. Hvis hukommelsesmodulet ikke lader til at 
passe til stikket, skal du forsigtigt gentage forrige procedure.
Hvis du vil frigøre hukommelsesmodulet, skal du trække de to 
tapper på siderne udad, hvorefter modulet skubbes ud.